PRALINÉ - en gave til kager

ÆBLETÆRTE anno 2013

Æbletærte anno 2013

Min fortolkning af en skøn æbletærte, som heldigvis blev godkendt over hele linjen. Nøj, hvor var den guf.

Cremen er skiftet ud med marcipan og æblemos

I mørdejen er lidt mel skiftet ud med havregryn og der er sparet på det overflødige smør og sukker

Selvfølgelig er der et lag mørk chokolade i bunden

Sukkeret / kanelen på toppen er skiftet ud med praliné

Æbletærte anno 2013

Æbletærte anno 2013

Selvom det er mandag må der gerne nydes og hygges og så behøver det jo ikke engang at være besværligt. Nogle af jer holder måske efterårsferie ligesom mig og så er der da ingen grund til ikke at kræse lidt ekstra, specielt i dette efterårsvejr.

Imorgen smutter jeg endnu engang til Berlin – denne gang med en masse andre unge, så byen bliver nok set på en lidt anden måde end fra løbebanen rundt i byen. I skal dog ikke snydes her på bloggen, så der skal nok komme lidt mad fra mig til jer. Hvis I vil følge med i mine finurligheder, kan I følge med på instagram under navnet “mariafrandsendk”.

Æbletærte anno 2013

Æbletærte anno 2013

20-22 cm. tærteform // 4 kageglade personer

Mørdej

100 g. hvedemel
50 g.havregryn, fint blendede
60 g. kold smør
1,5 spsk. flormelis
1/2 – 1 æg
1/2 tsk. salt

  1. Bland mel, fintblendet havregryn, flormelis og salt
  2. Skær smøren i tern
  3. Smuldre smøren i dejen med fingrene til det bliver til krummer
  4. Pisk ægget i en lille skål for sig
  5. Hæld lidt æg lidt i af gangen mens du pisker
  6. Stop når massen bliver til store klumper
  7. Saml dejen til en klump og pak den ind i film
  8. Stil den i køleskabet i 1/2-1 time, så er den nemmere at rulle ud
  9. Rul dejen ud på et stykke film eller mel drysset bord
  10. Smør tærteformen og vend dejen heri
  11. Prik huller med en gaffel i tærtens bund, så den ikke buer op i ovnen
  12. Forbages midt i ovn ved 200 grader i ca. 15 min. til den er gylden

Fyld

550-600 g. æblemos* (2 poser)
100 g. marcipan
Vanilje fra 1/2 vaniljestang (hvis du ikke tilsatte vanilje da du lavede mosen)
150 g. chokolade
Praliné
2-3 æbler, skrællede og i skiver

*Lav en stor portion usødet æblemos ved at skrælle æblerne, kom den i en stor gryde med en lille sjat vand og lad dem simre med låg på indtil de møre. Du kan evt. lade korn og stang af en vaniljestang simre med. Blend dem nu til den konsistens du ønsker. Frys resten af æblemosen ned eller put den i køleskabet og snask.

  1. Smelt chokoladen over vandbad
  2. Hæld chokoladen i tærtens bund og lad den stivne lidt i køleskabet
  3. Bland æblemos og vanilje og smuldre marcipanen heri, fordel på kagen
  4. Skræl æblerne, skær dem i skiver og fordel dem på kagen
  5. Top med praliné
  6. Bag tærten færdig

Tærten kan både serveres varm, lun og kold, jo varmere tærten er jo mere flydende er chokoladen i bunden – så det er simpelthen hvordan du foretrækker den. :)

Æbletærte anno 2013

 Velbekomme!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PRALINÉ - en gave til kager