Grøn kyllinge-æggepande

Grøn kyllinge-æggepande

Det der med at bo alene har skam sine fordele. En af dem er at maden ikke står på bordet kl dut og så skal der spises. (Selvfølgelig er det også rart, at der aldrig er kamp om sofaen og tv’et). Det hører mere til undtagelsen end reglen at jeg laver mad til kl 6 // Tit og ofte står den på træning til kl 9 og så er det ikke det helt stor madhurlumhej der trækker. For at skære ind til benet så er jeg ret vild med “tøm køleskabet”-mad. I alt sin enkelthed at stege en masse grøntsager, tage nogle kød/kyllinge/fiske-rester og blande det hele på en pande med en æggemasse. Bum og så er der serveret med en tomatsalat og en rigtig masse pesto!

Denne opskrift er skam blot inspiration – for ALT (stort set) fungerer sammen på en pande!

Grøn kyllinge-æggepande

Grøn kyllinge-æggepande

Grøn kyllinge-æggepande

2-3 personer

1/2 hoved broccoli
2 stængler blegselleri
1 porrer
2 kyllingebryster
1 stor spsk. pesto
4 æg
4 spsk. mælk
2 spsk. hytteost
Salt og peber
Tørrede krydderurter (fx. timian, rosmarin, basilikum)
1 forårsløg, fint hakket

  1. Skær broccolien i små bukketter og blegselleri og porrer i skiver
  2. kyllingebrysterne op eller steg de ferske på panden (andre kødrester kan sagtens bruges)
  3. Skær kyllingebrysterne i mindre bidder
  4. Bland æg, mælk, hyggeost, salt, peber, krydderurter og forårsløg i en skål
  5. Varm olie på en stor pande
  6. Steg broccoli, blegselleri og porrer ved middelvarme i ca. 5 min.
  7. Tilsæt pestoen og fordel den godt
  8. Tilsæt kyllingen
  9. Tilsætt æggeblandingen og lad det hygge sig ind til æggemassen har sat sig
  10. Rør lidt ind imellem til du er tilfreds :)

Grøn kyllinge-æggepande

Velbekomme!

Skærmbillede-2013-12-22-kl.-02.26.39

Følg bloggen på Bloglovin' og Facebook

Speltotto med blomkål og danske ærter

 photo 0a72ca27-930e-42a2-af21-ce4fb2dc30b6_zps68a7a4ce.jpg

Her skam stadig liv – her er bare ingen ovn … eller jo her er en ovn – den er bare ikke så samarbejdsvillig, men der er lys og en ny ovn i sigte. Så kan det være menuen kommer til at besto af andet en wok, omeletter og pandekager (selvom det nu heller ikke er helt tosset).

Og så er der lige det der med at bo alene. Nogle gange er det simpelthen ikke det samme at lave god mad kun til sig selv, som det er at lave til andre. Selvom det virkelig ville være lækkert med god mad i hverdagen bliver det tit og ofte til skyr med chokolade, frugt og mandler. En vane som nok bør ændres. Nu er det jo været sommer, så må man vel gerne!

Hva har I fået sommeren til at gå med? Her har den stået på La Santa, igen igen igen (og jeg blir’ aldrig træt af det), en maaaasse arbejde og hyggelige aftener i Frederiksberg Have … og så lige en overanstrengt svangsene = farvel til en god tid til Berlin Maraton, men mon ikke det bliver en super fed oplevelse alligevel :)

Nå men her er et sundt (men lækkert) alternativ til den altid og for evigt elskede risotto, som du kan finde med asparges, citron og rosmarin her og med mørk chokolade her.

 photo 931a5ee3-3084-4242-8e77-e098f89d8dd4_zpsd1344f00.jpg

 photo IMG_3609_zpsd5368ec3.jpg

 photo 8e139d04-4486-4a89-b66a-1bab2f0aae48_zps85ad04ec.jpg

 photo 0c8bf3e8-3198-4627-92a6-2698192bda8c_zps0f5c0c0d.jpg

Bygotto med blomkål og ærter

1/2 spsk. smør
1 spsk. olie
1 rødløg, finthakket 
1 fed hvidløg, finthakket
1 porrer, snittet
175 g. perlespelt
1/2 blomkål, fint blendet
1 dl. hvidvin
2 tsk. salt
7,5 dl. bullion (grøntsags eller urte)
Saft fra 1/2 og skal af 1 citron
50 g. parmesan, i tynde skiver
200-250 g. friske danske ærter
Persille

  1. Varm smør og olie i en dyb pande
  2. Svits løg, hvidløg og porre ved lav varme til de er blanke
  3. Skru op for varmen, tilsæt perlebyg og svits dem i ca. 1 min.
  4. Hæld hvidvin og salt i under omrøring
  5. Når risene har absorberet vinen skrues ned på middel varme
  6. Tilsæt boullionen ca. 2 dl. af gangen og lad risene absorbere det meste af væsken før de næste par dl. tilsættes
  7. Efter ca. 5 dl tilsættes blomkålen
  8. Sørg for at røre med jævne mellemrum – det tager ca. 20-30 min. før risene er møre
  9. Tag panden af varmen og tilsæt parmesan
  10. Smag til med finthakket citronskal og saft
  11. Tilsæt finthakket persille, ærter, salt og peber

 photo 1ef2d946-6b56-491e-9404-1528aed53879_zps09982781.jpg

 

Skærmbillede-2013-12-22-kl.-02.26.39

Følg bloggen på Bloglovin' og Facebook

SQUASHETTI med tun og gulerod

SQUASHETTI med tun og gulerod

Sølle 3 uger til hjernen bliver sat på standby og ferien taget imod med kyshånd! Det har i lang tid været planen, at jeg skulle gennemføre IRONMAN Copenhagen til august, men jeg har valgt at springe fra, da presset fuldstændig dræbte min lyst til at træne. Men nu har jeg da lært at svømme langt og fået en fed racer, som helt sikkert skal luftes i løbet af sommeren … men nu kun for sjov. For første gang nogensinde har jeg intet jeg SKAL nå med min træning, så nu skal der bare hygges med crossfit og løb en masse. Berlin marathon ligger selvfølgelig og venter – men af erfaring er det jo kun en fantastisk oplevelse :D

I foråret er der kommet en masse nye finurligheder på dagsordenen hos mig, bl.a. er jeg fløjet for reden og fået nyt job, hvilket nok er de primære årsager til at det har stået lidt stille herinde. Men frygt ej, corefood køkkenet får sig snart en lille makeover og jeg er sikker på at når ovnen bliver skiftet, så varmelegemet ikke falder ned i maden, så skal der eksperimenteres på livet løs. Og mon ikke min nye stegeso og ismaskine får rigeligt med prøvetid i løbet af sommeren.

SQUASHETTI med tun og gulerod

De fleste forbinder nok SU-mad med spaghetti og kødsovs. Hos mig hedder den skyr med (rigeligt) chokolade. Når jeg alligevel finder gryder og pander frem er det aldrig kedeligt at prøve nye versioner af squashetti-serien. Denne er en ny i rækken og bestemt en som er værd at prøve. Nem, sund, hurtig og smadder skøn!

Squashetti carbonara 

Squashetti med pesto og kylling

Squashetti med kylling, champignoner og pesto

SQUASHETTI med tun og gulerod

SQUASHETTI med tun og gulerod

SQUASHETTI med cremet tun og gulerod

1 squash
1 dåse tun i vand
1-2 gulerødder
Saft fra 1/2 citron
1 løg
1 fed hvidløg
2 æg
1/2 dl. fløde
1/2 dl. mælk
Tørrede krydderier
Salt og peber
Revet mozarella

  1. Riv squashen til spaghetti på et mandolinjern, med en skarp kniv, skræller eller spiralizer
  2. Riv gulerødderne groft og bland med tun og citronsaft
  3. Hak løg og hvidløg fint
  4. Bland mælk, fløde, æg, krydderier, salt og peber sammen
  5. Varm olie på en pande
  6. Steg løg og hvidløg kort på panden og tilsæt tund og gulerod
  7. Rør æggeflødeblandingen i og lad det tykne lidt ved middelvarme
  8. Smag til med citronsaft, salt og peber
  9. Vend squashen i og server i en skål
  10. Top med fristrevet mozeralla

SQUASHETTI med tun og gulerod

Velbekomme!

Skærmbillede-2013-12-22-kl.-02.26.39

Følg bloggen på Bloglovin' og Facebook

KYLLINGETERRIN

KYLLINGETERRIN

For et års tid siden havde min mor og jeg bestilt en af Cofocos tapasfinurligheder og en af retterne var en kyllingeterrin. Siden da har den stået på “to do”-listen, men åbenbart ret skjult. Sidste uge da jeg kom forbi mine forældre til aften havde min far lavet denne terrin og så måtte jeg hjem og lave den selv, for den var da ikke helt værst.

Så bumbum der er lagt op til en opskrift som både kan bruges til tapasbordet, til en forret sammen med lidt sprødt brød eller til hovedret med dit yndlingstilbehør.

KYLLINGETERRIN

KYLLINGETERRIN

KYLLINGETERRIN

Kyllingeterrin

4 personer

2 skalotteløg
1 fed hvidløg
650 g. fersk kyllingebryst eller kyllingefilet
4 æg
2 store spsk. skyr
1 lille bundt klippet purløg
100 g. hakkede soltørrede tomater i olie
2 spsk. hakkede mandler
Olie
1 tsk salt

Pil og hak løg og hvidløg fint.
Varm lidt olien på en pande og svits løggene ganske kort til de er klare.
Skær kyllingekødet i mindre stykker og kom det i en foodprocessor / minihakker / blender sammen med groft salt og de svitsede løg.
Tilsæt æggene et efter et i foodprocesseren.
Tilsæt skyr og blend til det hele til en ensartet masse.
Klip purløg i farsen og tilsæt hakkede mandler.
Hæld to tredjedele af farsen i etovnfast skål smurt med olie.
Put de hakkede soltørrede tomater i en sigte i 5 minutter, til det meste af olien er dryppet af.
Fordel nu tomaterne ovenpå terrinen.
Dæk med resten af farsen.
Sæt fadet i en bradepande med med lidt varmt vand.
Bag terrinen ved 180 grader i en time.

Det du ikke spiser, smager rigtig godt koldt den næste dag!

KYLLINGETERRIN

Velbekomme!

Skærmbillede-2013-12-22-kl.-02.26.39

Følg bloggen på Bloglovin' og Facebook

Squashetti med kylling, champignoner og pesto

Squashetti med kylling, champignoner og pesto

Så er det tid til at følge op på squashettifamilien, som ind til videre består af squashetti carbonara og squashetti med pesto og kylling! Men der er jo altid plads til en til. Bare du ikke glemmer isen og slet ikke de 6 liter Carte D’or is du kan vinde lige HER.

Ikke nogen finurligheder denne gang, men ses vi til VM i halvmaraton på lørdag? Jeg regner med at køre den hjem på chokolade og rødbedejuice og så må løbesæsonen starte for alvor når solen kommer frem! Til gengæld har jeg været ude og lufte min racer, for der vel kun 152 dage til det går løs – den IRONMAN kan bare komme an :)

CARTE D’OR KONKURRENCEN kan findes lige HER!

 photo IMG_3420_zps8558831f.jpg

Squashetti med kylling, champignoner og pesto

Squashetti med kylling, champignoner og pesto

Squashetti med kylling, champignoner og pesto

1 squash
200 g. kylling
3-4 stk. italiensk skinke / seranoskinke
200-250 g. champignoner
2 forårsløg
1 fed hvidløg
0,5 dl. mælk
2 spsk. hyteost
2 æggeblommer
Salt og peber
1 spsk. pesto

Varm en pande og steg den italienske skinke sprød og gylden og læg det på et stykke køkkenrulle eller læg dem på en bageplade i ovnen i 11 minutter ved 200 grader
… Steg evt. kyllingbrysterne herefter, hvis du ikke har tilberedt dem i forvejen
Riv squashen til spaghetti på et mandolinjern, med en skarp kniv, skræller eller spiralizer
Hak champignoner, hvidløg og forårsløg
Bland mælk, hytteost, æggeblommer, salt og peber sammen
Skær kyllingen i mindre stykker og bræk den italienske skinke
Varm olie på en pande
Steg champignoner, foråsløg og hvidløg kort på panden og tilsæt kylling
Rør æggeflødeblandingen og pesto i og lad det tykne lidt ved middelvarme
Smag til med citronsaft, salt og peber
Vend squashen i og server med sprød seranoskinke i en skål

Squashetti med kylling, champignoner og pesto

Velbekomme!

Skærmbillede-2013-12-22-kl.-02.26.39

Følg bloggen på Bloglovin' og Facebook

Older posts