LETSPRÆNGT KYLLINGEBRYST

LETSPRÆNGT KYLLINGEBRYST

Har du prøvet min livret? Nærmere sagt, har du prøvet letsprængt svinemørbrad? Ellers er det sørme på tide. Jeg ville prøve at udfordre min livret ved at sprænge kyllingebryster i stedet for svinemørbrad og mums det lykkedes godt. Kyllingebryster er en klassisker i hverdagen, i hvert fald hos mig og det her er en af de mest idiotsikre opskrifter, som jeg bestemt ikke synes du skal snyde dig selv for.

Her kommer lige et par forslagt til hvad du kunne servere til: rösti i fad, tomatsalat med hytteost og peberfrugt, squash og ærtesalat med feta, fyldte portobellosvampe og et must på være PESTO.

LETSPRÆNGT KYLLINGEBRYST

LETSPRÆNGT KYLLINGEBRYST

Letsprængt kyllingebryst

Ca. 700-800 g. kyllingebryst (4 store)
2 spsk. salt
1 spsk. sukker

Dag 1

  1. Placer dem i en plastik pose med salt og sukker
  2. Ryst posen, så salt og sukker fordeles jævnt
  3. Placer posen på en tallerken i køleskabet til næste dag

Dag 2

  1. Forvarm ovnen til 200 grader
  2. Tag dem ud af køleskabet og dup dem tørre med et par stykker køkkenrulle
  3. Steg dem kort på panden i lidt olie eller smør, så overfladen er brunet
  4. Placer dem i et ildfast fad og sæt fadet i ovnen i ca. 20 min.

LETSPRÆNGT KYLLINGEBRYST

Velbekomme!

Følg bloggen på Bloglovin’ og Facebook

PORTOBELLOSVAMPE med SPINAT

Portobellosvampe med spinat

Sund med sund på. Det er vel hvad der karakteriserer denne skønhed bedst. Jeg lavede denne tilbehørs-tingting første gang da jeg for et lille år siden lavede en treretters menu til KlubMælkeallergi, og siden da er den bare blevet bedre og bedre. Den gang puttede jeg en avocado i, hvilket i sagtens kan gøre, men det virker ganske fint uden.

Nu når hverdagen (og skolen) er startet igen må vi hellere tilbage på den “sunde” linje. Jeg kæmper dog stadig med at holde mig selv i ørene for ikke at spise skyr med massere af chokolade til både morgenmad, om eftermiddagen og om aftenen – den er ikke nem ;)

Portobellosvampe med spinat

Portobellosvampe med spinat

Portobellosvampe med spinat

4 mellem portobellosvampe
2 store håndfulde babyspinat
2 tsk. olivenolie
1 fed hvidløg
Lidt citronsaft
1 spsk. pinjekener (el. nødder)
Evt. lidt mandler
Salt og peber

  1. Forvarm ovnen til 225 grader
  2. Skyl svampene og fjern stilken
  3. Tør dem i køkkenrulle og pensl med olivenolie
  4. Placer dem på en bageplade med hatten ned mod bagepapiret
  5. Sæt dem i ovnen i ca. 8-12 minutter afhængig af størrelse indtil de bliver rynkede
  6. Blend spinat, citronsaft, olivenolie, hvidløg, pinjekerner, mandler, salt og peber
  7. Smag til med citronsaft og salt, tilsæt eventuelt mere spinat
  8. Når svampene er taget ud af ovnen kan du lade dem stå et par minutter og derefter hælde væske ud af svampene
  9. Fordel herefter fyldet i svampene
  10. Server med fyldet koldt eller sæt dem i oven i yderligere 2-3 minutter, for at varme det hele igennem

Portobellosvampe med spinat

Velbekomme!

Varmrøget LAKSEMOUSSE med skyr

Varmrøget LAKSEMOUSSE med skyr

Laksemousse er antaget som værende en forret, og det er egentlig også det som vi har lavet den som flere gange, for nøj hvor er det lækkert. Men men men, man kan jo spise sig mæt i denne skønne ret. Og så er der ingen undskyld for manglende evner eller tid, for den består af to ingredienser og er bikset sammen på under et minut. For mit vedkommende ville jeg ikke kunne ønske mig en bedre forret end denne – jeg er en lakse-elsker!

Den kan sagtens serveres som den er eller med asparges og radiser. Dog er sæsonen ved at løbe ud for disse, så kan man altid lave disse lækre sprøde brød til – det er en sikker vinder, som smelter gæsternes hjerter hver gang.

Varmrøget LAKSEMOUSSE med skyr

Varmrøget LAKSEMOUSSE med skyr

Varmrøget laks og skyr

4 personer

300 g. varmrøget laks
4 spsk. skyr
Salt
Citronsaft

  1. Pluk laksen istykker
  2. Bland skyr i
  3. Smag til med salt og citronsaft

Forslag til tilbehør:

4-6 asparges (blancerede, rå eller revet tyndt på mandolinjern)
4-6 radisser (revet på mandolinjern)
Ristet brød

Anret på tallerkner som du lige føler for – “klat-anretning” fungerer oftest bedre, end mit mislykkede forsøg på at anrette pænt ;)

Lav gerne lidt ekstra og nyd det til frokost!

Velbekomme!

LAKSE SPINAT TÆRTE med sprød fuldkornsbund

Lakse spinat tærte med sprød fuldkornsbund

Lakse spinat tærte er simpelthen “comfort food” når det er bedst. Opskriften stammer oprindeligt tilbage fra hjemkundskab, ligesom kødsovsen, men den er dog blevet justeret gennem årene. Vi har prøvet rigtig mange forskellige bunde, men det her er simpelthen favoritten.

Normalt er denne tærte en mor / datter aftensmad når vi har huset for os selv og kreativiteten ikke rækker så langt. Men det gør skam aldrig noget, for den er smadder god (og det gør heller ikke noget at der bliver lavet en stor portion – for rester er noget af det bedste)! Vi har også et par gange lavet den som forret.

Lakse spinat tærte med sprød fuldkornsbund

Lakse spinat tærte med sprød fuldkornsbund

Lakse spinat tærte med sprød fuldkornsbund

2-3 personer

Dej:

50 g. fuldkornshvedemel
50 g. speltmel
50 g. havregryn
4 spsk. vand
2 spsk. olie
1/2 tsk. salt

  1. Forvarm ovnen til 200 grader
  2. Bland alle ingredienser og ælt til dejen er sammenhængende (hvis du ikke lige har disse meltyper, bruger du bare hvad du har)
  3. Tilsæt evt. ekstra vand til dejen har den rette konsistens
  4. Smør tærteformen
  5. Rul dejen ud og vend den i formen
  6. Tilpas dejen med fingrene og prik små huller i dejen med en gaffel
  7. Bag tærten i 10 min.

Fyld:

300 g. laks
300 g. spinat (frossent)
3 æg
3 spsk. vand
1,5 dl. hytteost
1/2 tsk. salt
Peber

  1. Tø spinat op og vrid det godt
  2. Skær laksen i tern
  3. Bland æg, vand, hytteost, salt og peber
  4. Fordel fyldet på den forbagte bund og hæld æggeblandingen over
  5. Bag tærten i 20-25 min.

Lakse spinat tærte med sprød fuldkornsbund

Velbekomme!

OMELET / TÆRTE / MUFFIN med grøntsager

OMELET / TÆRTE / MUFFIN med grøntsager

Hvad kalder man en tærte som ikke er en tærte fordi den ingen bund har, men samtidig ikke er en omelet selvom den er lavet på æg? Man kan vel heller ikke kalde det en muffin, når den også er lavet i en tærteform, eller hvad? Tja, jeg kalder den god. Både af smag, men bestemt også ernæringsmæssigt hitter den her helt i top. Der gik i hvert fald ikke lang tid før jeg havde givet tærten ben at gå på. Efter at den havde været en del af aftensnacken og morgenmad, samt frokost dagen efter var der ikke mere tilbage. Det er simpelthen en ret, som ikke er bestemt til et særligt måltid.

+ Rig på protein og fattig på kulhydrater

+ Mindst lige så god kold som varm

+ Kan spises til morgenmad, frokost og aftensmad

+ Du kan lave uendelig mange kombinationer

+ Sund, hurtig, billig og mættende

OMELET / TÆRTE / MUFFIN med grøntsager

OMELET / TÆRTE / MUFFIN med grøntsager

1 tærteform eller 10-12 muffins

3 æg
150 g. skyr
100 g. hytteost
50 g. havregryn
2 tsk. bagepulver
1,5 spsk. olivenolie
salt og peber
200-250 g. grøntsager
… jeg brugte 1/2 squash + 2 gulerødder til muffinsene og 3 gulerødder til tærten
… andre forslag kunne være: peberfrugt, ærter, majs, spinat, aubergine, champignon, kylling, laks, tun osv.
3 forårsløg el. 1 lille rødløg
Skal fra 1/2 citron (kan udelades)
evt. lidt mælk
25 g. emmentaller eller mozzerella
1 tsk. karry

  1. Forvarm ovnen til 200 grader
  2. Pisk æg med skyr, hytteost, havregryn, bagepulver, olie, salt og peber
  3. Riv grøntsagerne på et rivejern eller en foodprocessor
  4. Hak løg og riv citronskal
  5. Vend alle grøntsager i dejen
  6. Hvis dejen er meget tyk kan du tilsætte lidt mælk efter behov
  7. Fordel dejen i en tærteform eller muffinforme
  8. Riv osten og bland med karry
  9. Fordel osteblandingen på dejen
  10. Bag i ca. 25 min.

OMELET / TÆRTE / MUFFIN med grøntsager

Velbekomme!

Older posts