Blåbærsovs

11 kg. gør underværker når CHOKOLADEhjertet banker

chokolade

Den bedste pakke postbudet kan komme med er ikke den nyeste Chanel-taske eller de højeste par Louboutin-stiletter! Næhhh nej 11 kg. callebaut chokolade slår alt og alle.

Min største svaghed er ingen hemmelighed og ja du har gættet rigtigt! Mørk chokolade. Hvorfor? Fordi der ikke findes noget lækrere end at nyde chokolade både som den er, i kager, i desserter eller oven på skyr. Det skulle lige være at støbe den selv og bruge en hel lang eftermiddag på at temperere chokoladen, lave ganache og hakke nødder til fyld. Eller hive min chokoladefontæne frem og hygge omkring den med frisk frugt.

Jeg har netop lige nydt mit første forsøg på crème brûlée med mørk chokolade og skyr, som kommer på bloggen en af de nærmeste dage. Den smagte simpelthen fantastisk – dejlig cremet og mousse-agtig, ikke blævrende som gelé. Noget af det jeg nyder allermest ved at lave desserter er at få den rigtige smag frem. Al den sukker, smør og fløde som normalt bliver brugt finder jeg slet ikke nødvendig. Chokoladedesserter skal smage af chokolade og ikke af al det unødvendige. IMG_9299

En ting er sikkert: Min chokoladedrøm er kommet for at blive!

Derfor arbejder jeg på et tiltag til bloggen! Et sted hvor I kan læse om temperering, hvordan man tilsætter chokolade bedst i det søde og salte køkken, chokoladens vej fra bønne til butik, ligegyldig og alligevel sjov viden om chokolade, mine oplevelser og anbefalinger osv.

IMG_9010

IMG_9007

IMG_8997

IMG_8990

Næste indlæg

Blåbærsovs