CHOKOLADE

Cremet KYLLINGETÆRTE

Cremet KYLLINGETÆRTE

Når en ravioliopskrift ender med at blive til en kyllingetærte! Jep, det er ikke helt forkert. Her den anden dag ville jeg lave fyldte korteletter med fyldet fra opskriften på ravioli med kantareller. Kort sagt gad det ikke rigtig samarbejde. Så det endte med at blive korteletter med fyldet ved siden af ;) Dagen derpå var der en del fyld til overs og så blev det altså til en tærte, med bunden fra opskriften på lakse spinat tærte og lidt ekstra kylling.

Cremet KYLLINGETÆRTE

Cremet KYLLINGETÆRTE

Cremet kyllingetærte

2-3 personer

Dej:

50 g. fuldkornshvedemel
50 g. speltmel
50 g. havregryn
4 spsk. vand
2 spsk. olie
1/2 tsk. salt

Forvarm ovnen til 200 grader
Bland alle ingredienser og ælt til dejen er sammenhængende (hvis du ikke lige har disse meltyper, bruger du bare hvad du har)
Smør tærteformen
Rul dejen ud og vend den i formen
Tilpas dejen med fingrene og prik små huller i dejen med en gaffel
Bag tærten i 10 min.

Fyld:

200 g. kylling
200 g. philadelphia / flødeost
3 spsk. skyr
200 g. champignoner
1 lille bundt dild
saft fra ca. 1/4-1/2 citron
salt og peber

Skyl champignongerne og skær dem i mindre stykker
Steg dem i lidt olie på en pande indtil champignongerne er gyldne og væsken er trukket ud
Bland philadelphia, skyr, dild, champignoner og smag til med salt, peber og citronsaft
Hvis du ikke har rester af kylling i fryseren eller køleskabet eller har en portion af citrusmarinerede kyllingebryster på lager, så steg et par kyllingebryster på panden
Skær kyllingen i mindre stykker og fordel dem på tærtebunden
Fordel champignon-fyldet ovenpå og bland det lidt ned mellem kyllingestykkerne
Bag tærten i yderligere 15 minutter i ovnen

Cremet KYLLINGETÆRTE

Velbekomme!

Skærmbillede-2013-12-22-kl.-02.26.39

Følg bloggen på Bloglovin' og Facebook

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CHOKOLADE