KOTELETTER i fad med kokosmælk og grøntsager

DRØMMEKAGE med blåbær

DRØMMEKAGE med blåbær

Drømmekage er fantastisk og blåbærkage er mindst lige så godt. Så hvorfor ikke blande disse? Opskriften er bygget på en traditionel drømmekage, dog som altid hos mig, med mindre sukker – for det er jo slet ikke nødvendigt og med en del fintblendet havregryn, som fungerer rigtig godt ;) Generelt er det bare en supergod kage, som jeg flere gange har bagt til min fars arbejde. Og nu når der er “drømme”kage på menuen, så skal vi da lige ha’ mit ynglingscitat med:

”If you can dream it, you can do it”

Det dejlige ved bær og bagværk er at de frosne bær fungerer ganske fint – du behøver ikke betale en formue for de friske.Hvis du ikke vil have at bærerne synker til bunds, som mine har gjort kan du blande dem med 1 spsk. mel før du vender dem i dejen. Men jeg synes nu at det er meget hyggeligt og det giver nærmest en hel blåbærbund.

DRØMMEKAGE med blåbær

DRØMMEKAGE med blåbær

Drømmekage med blåbær

26 cm. springform el. bradepande // 10-12 personer

4 æg
160 g. sukker
50 g. smør
150 g. hvedemel
100 g. havregryn, fint blendet
3 tsk. bagepulver
1,5 tsk. vaniljesukker
2 dl. mælk
300 g. blåblær

Topping:

100 g. smør
200 g. brun farin
100 g. kokosmel
0,5 dl. mælk

  1. Forvarm ovnen til 200 grader
  2. Pisk æg og sukker godt
  3. Bland mel, havregryn, bagepulver og vaniljesukker roligt i
  4. Bring mælk og smør i kog i gen gryde og bland det herefter i dejen
  5. Vend blåbærene i
  6. Hæld dejen i en form
  7. Bag kagen i 20-25 min.
  8. Imens smeltes alt toppingen sammen i en gryde
  9. Når kagen er bagt fordeles fyldet over kagen
  10. Stil kagen tilbage i ovnen på øverste rille og bag i ca. 5 min ved 225 grader
  11. Lad kagen køle lidt af
DRØMMEKAGE med blåbær
Velbekomme!
   

4 kommentarer

  • Mums! Drømmekage er godt, blåbær er godt – kombinationen må altså være dobbelt godt!

    Jeg laver tit drømmekage med rabarber, som giver en fin syrlighed til det søde, men jeg skal helt sikkert prøve med blåbær næste gang – tak for tippet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Frandsen

      Haha – har det på helt samme måde! Ej hvor lyder det godt med rabarber, det skal da helt sikkert prøves :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er første gang jeg har set og prøvet en drømmekageopskrift med blåbær, men det smagte overraskende godt! Tusind tak for opskriften. :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • corefood

    Det er jeg rigtig glad for at høre og så endda fra en drømmekageblogger ;) Den er virkelig også skøn og blåbærene giver et virkelig lækkert pift!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOTELETTER i fad med kokosmælk og grøntsager