GULERODSBOLLER

FOCACCIA med valnødder

Focaccia med valnødder, rosemarin og salt

Selvom jeg til dagligt ikke spiser store mængder af brød, så elsker jeg det over alt på jorden. Min mave går desværre helt agurk. Jeg har længe godt kunne tænke mig at lave det omtalte focacciabrød, og da min bror og mor den anden dag lavede en bestilling på 1 stk. frokost efter mit valg, så skulle det prøves.

Det er smadder enkelt og smager intet mindre end himmelsk. Jeg tillod mig at tilsætte mit eget lille pift, nemlig valnødder. Det  knas nødderne giver sammen med den skønne smag fra salt, rosemarin og olivenolie, er ikke til at stå for (så der røg vist lige en skive for meget ned). Jeg lavede brødet som tilbehør til en salat med bl.a. kylling, pesto og avokado, som selvfølgelig kommer op i den nærmeste fremtid.

Focaccia med valnødder, rosemarin og salt

Focaccia med valnødder, rosemarin og salt

Det er perfekt som tilbehør til salat, i picnickurven, til buffeten, i madpakken, til forret eller bare til at guffe af.

Focaccia med valnødder, rosemarin og salt

4 dl. vand
15 g. gær
2 tsk. havsalt / flagesalt
250 g. durummel
150 g. hvedemel
100 g. fuldkornshvedemel (kan erstattes med normal hvedemel)
75 g. valnødder (groft hakkede)
Rosmarin
Ca. 1 spsk. salt
Ca. 1 spsk. olivenolie

  1. Bland vand, gær og salt
  2. Rør melen i (det gør intet at dejen er lidt våd)
  3. Vend de groft hakkede valnødder i dejen
  4. Læg dagen på et stykke bagepapir i et fad eller på bagepladen
  5. Fordel rosmarin ud over dejen
  6. Lad dejen hæve tildækket natten over (min. 6-7 timer) i køleskab eller 2-4 timer ved stuetemperatur
  1. Forvarm ovnen til 220 grader
  2. Drys godt med salt ud over dejen
  3. Fordel olivenolien over dejen
  4. Prik fingrene i dejen et par steder hist og her
  5. Hav en bradepande i bunden af ovnen, som du hælder 1/2 dl. vand i lige efter du har sat brødet ind i midten af oven (skaber en sprød overflade)
  6. Giv brødet ca. 25 min. indtil det har en sprød og gylden overflade

Focaccia med valnødder, rosemarin og salt

Velbekomme!

   

2 kommentarer

  • Hej Maria!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    – Elin, Findeopskrifter.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Frandsen

      Hej Elin,

      Det er jeg desværre ikke interesseret i, men tak fordi I synes om opskrifterne.

      Ha’ det godt.

      Mvh. Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

GULERODSBOLLER