Fyldte chokolader med hvid chokolade og frysetørrede hindbær

Hjemmelavet KRANSEKAGE

Hjemmelavet KRANSKAGE

Om end din nytårsaften skal holdes sammen med et lille hold venner eller familie, med en god middag, sofahygge eller med et brag af en fest, så forbinder jeg i hvert fald nytårsaften med champagne og ikke mindst kransekage. Min far har de sidste maaaange år lavet kransekage til nytårsaften og i år har jeg hapset opskriften og den skal da deles med jer. Så denne skønne opskrift vil jeg ikke tage æren for ;) Denne opskrift er helt neutral og de næste par dage kommer en variant med chokolade og en anden variant med appelsin. Opskriften er simpelthen så simpel og så smager det bare meget bedre end den købte udgave!

Hjemmelavet KRANSKAGE

Hjemmelavet KRANSKAGE

Hjemmelavet kransekage

500 g. marcipan, gerne Odense Kranse XX eller din favorit, evt. hjemmelavet
225 g. sukker
45 g. æggehvider

  1. Det hele blandes godt sammen.
  2. Del massen i portioner af 300 g.
  3. Rul hver portion ud til en pølse på 30 cm.
  4. Del hver pølse i 10 lige store stykker
  5. Tril hvert stykke til en kugle, og form den herefter som en cylinder
  6. Læg det enkelte stykke på en frysepose, fold fryseposen over, og pres ned med håndroden, så stykket bliver 3-kantet – kransekageformen.
  7. Bages ved ca. 225-230 grader indtil de er let brune i kanterne.
  8. Når stykkerne er afkølet, så læg dem i fryser min. 1 døgn.
  9. … Dette er ret vigtigt for at de kan få den ”svampede” konsistens
  10. Tø kransekagen op.
  11. Dyb bunden i tempereret chokolade.
  12. Bland flormelis med vand til glasur
  13. … Massen skal være pænt tung. Når du tager noget op på en ske og vender bunden i vejret, skal det kunne hænge ved i et stykke tid.
  14. Pynt kransekagen.

NOTE: den marcipan jeg bruger er ikke specielt sød, hvilket betyder at jeg skal tilsætte en del sukker – hvis du bruger en marcipan som allerede er ret sødet, kan du med fordel skære markant ned på mængden af sukker du selv tilsætter.

Godt nytår.

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyldte chokolader med hvid chokolade og frysetørrede hindbær