ÆBLETÆRTE anno 2013

KYLLING i stegeso med rodfrugter

KYLLING i stegeso med rodfrugter

En tredje måde at tilberede en hel kylling på; ja hvem sagde man ikke kan gøre en kylling spændende? Kylling i stegeson, generelt ALT i stegeso bliver bare smadderlækkert og kylling bliver utrolig saftig. Rodfrugterne, som kyllingen ligger på og æble/vaniljefyldet i selv kyllingen giver kyllingen en simpelthen så skøn smag og i sig selv smager fyldet også smadder godt.

Hvis du skulle have lyst til at prøve kylling med øl i røv eller kylling med pesto under skindet og citroner, så kan disse lige så varmt anbefales. Og hvis du er hel vild med tilberedning i stegeso, så skal du prøve pulled pork.

IMGKYLLING i stegeso med rodfrugter_0848

KYLLING i stegeso med rodfrugter

Kylling i stegeso med rodfrugter

1 hel kylling á ca. 1600 g.
½ knoldselleri
2-4 pastinakker
2-4 gulerødder
2 rødbeder
2 små løg
4 fed hvidløg
2 dl æblemost
1/4 dl. æbleeddike
Korn fra en ½ vaniljestang
2 æbler
1 håndfuld nødder
3-4 kviste rosmarin
Hvidløgssmør (2 fed pressede hvidløg + ca. 25 g. smør)

  1. Sæt stegesoen i koldt vand i min. 10 minutter, så den er gennemvædet
  2. Skær rodfrugter groft i stænger / tern og læg i bunden af stegesoen.
  3. Bland æblemost og eddike og rør det op med vanillen.
  4. Hæld dette over rodfrugterne
  5. Rens kyllingen og fjern indvolde
  6. Skær æblerne i små tern, hak nødderne groft og hak rosmarin.
  7. Bland dette og fyld i kyllingen.
  8. Læg hvidløssmør under brystskindet på kyllingen.
  9. Læg nu kyllingen på rodfrugterne med brystet opad.
  10. Læg låget på stegesoen og stil i den kolde ovn.
  11. Tænd nu ovnen på 200 grader og lad den stå i ca. 1 timer og 45 min.
  12. Tag stegesoen ud af ovnen, løft kylllingen over på en tallerken, hæld rodfrugterne i en skål og læg staniol og et hviskestykke over.
  13. Hæld væden fra stegesoen.
  14. Kyllingen skal nu tilbage i den tomme stegeso med brystet opad, og så ind og brune i 10 min i ovnen – sæt evt. grill’en til.

Server med rodfrugterne, æblerne fra kyllingen og en frisk salat.

KYLLING i stegeso med rodfrugter

Velbekomme!

   

5 kommentarer

  • Jeg må altså ha mig sådan en stegso, så jeg kan blive bedre til at lave en hel kylling og jeg har heller ikke fået lavet pulled pork endnu…. Der er vist mange gode undskyldninger for at kæbe sådan en ikke? (-;

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Frandsen

      Der er simpelthen ingen argumenter for ikke at gøre det! Det giver så mange muligheder for at lave de lækreste måltider – både pulled pork og kylling i stegeso ligger solidt placeret blandt favoritterne ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih altså Maria, jeg må lige fortælle hvor lækker jeg synes den her opskrift er!. Den er hurtigt blevet en favorit hos hele familien, jeg er vild med simpel madlavning der faktisk bare kan passe sig selv, og så er en stegeso er da som sendt fra himlen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • corefood

      Hvor er det fedt at høre og helt enig stegesoen er guds gave til jorden ;) Pulled Pork i stegeso er virkelig også en vinder!! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er meget nemt og godt med en STEGESO – jeg fik min i gave af min gamle nabokone Ester for mange år siden og er meget glad for den og bruger den tit – til kylling med eller uden rodfrygter – øl – vin – en nakkesteg som bliver rigtig god og saftig ( bedre end pulledpork i ovn ) oksebryst med peberrod bliver også rigtig godt – flæskesteg bliver også godt – hamborgryg bliver mere saftig og ikke noget bliver tørt alt er bare godt simremad

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ÆBLETÆRTE anno 2013