GRØNTSAGSSPYD på grill

KYLLING med lækkerier

kylling med lækkerier

Fantastisk saftig og velsmagende kylling var lige det, som blev sat på bordet fredag aften efter et par uger uden ordentlig aftensmad. Den sidste uge har der været fuld tryk på i min brors lejlighed, og ugen forinden var jeg på tøsetur i Barcelona med en veninde, hvor det sjældent blev til andet end frugt, sandwichs og is!

Kylling ligger rigtig højt på hitlisten, og det har længe været en, mere eller mindre, tradition at der bliver sat enten laks eller kylling på bordet fredag aften. Denne her version er smadder lækker! Citronerne som kyllingen er stoppet med gør den super saftig og det lækre “snask” under skindet kunne man spise sig mæt i for sig selv … mmhhhh.

Det var min far som fik lov at kokkere, og til kyllingen blev der spist grillede majs, grillede rodfrugter, pesto og squash/ærtesalat. Det kan tyde på at der bliver mere og mere kamp om køkkenet i fremtiden, men et skønt måltid var det i hvert fald ;)

kylling med lækkerier

Kylling med lækkerier

1 stor kylling
1 lille potte persille
1 håndfuld valnødder
 2 fed hvidløg
En økonlogisk citron (skal og selv citronen)
2 tsk. olivenolie

  1. Forvarm ovnen til 200 grader
  2. Blend persille, valnødder, hvidløg, citronskal og olivenolie til en sammenhængende masse
  3. Gør kyllingen i stand (fjern fedt, skyl for indvolde indvendigt og fjern endeklumpen)
  4. Løft forsigtigt skindet og put fyldet under skindet
  5. Skær citronen i kvarte og læg dem ind i kyllingen
  6. Placer kyllingen på en rist i ovnen med brystsiden opad
  7. Sæt et fad på en bageplade under kyllingen og hæld en øl i fadet (sikrer væden)
  8. Steg kylling i 50 min. pr. kg. kyllingen vejer

Velbekomme

   

1 kommentar

  • Christina

    Hej. Super fed blog, du har her. Med en masse gode opskrifter!
    Kan denne ret laves i stegeso?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

GRØNTSAGSSPYD på grill