LAKSESIDE med citron og ingefær

Pistacie/nødde/chokolade-forkælelse – tør du blive afhængig?

pistacienødder, hasselnødder og hvid og mørk chokolade

Det startede med en brownie som skulle have et pift. Piftet endte med at blive mindst lige så vanedannende som en god brownie – og der skal ellers lidt til. Planen var ellers fra start at det skulle ende ud i noget ala en rocky road, men skumfiduser og mig er ikke ligefrem gode venner, så jeg besluttede mig for at lave min favorit brownie, uden al det overflødige smør og sukker … selvfølgelig ;) Og vupti, så kom der lidt rocky road (ala corefood) fyld på toppen.

Men jeg tænkte, at det var en idé at starte med at dele denne skønne blanding af pistacienødder, hasselnødder og hvid og mørk chokolade, da jeg er sikker på at jeg vil komme til at bruge den en del fremover, for nøj … behøver jeg sige mere.

Hvis du efterhånden er blevet lidt træt af traditionel müsli, kunne dette sagtens være et alternativ, og i is tror jeg bestemt også det vil smage smadder godt. Men jeg kan i hvert fald sige, at denne sag og brownie er noget af et match. Og I skal ikke vente længe før brownien kommer på bloggen.

pistacienødder, hasselnødder og hvid og mørk chokolade

Pistacie/nødde/chokolade-forkælelse

35 g. pistacienøddder (svarer til 70 g. med skal)
35 g. hasselnødder
35 g. mørk chokolade
35 g. hvid chokolade

  1. Hak det hele groft og voila, så er det bare at hygge

Mængderne kan du selvfølgelig variere, afhængig af hvor meget du skal bruge.

Hvis I er vilde med knas, så skal I helt sikkert også prøve praliné og chokoladeknas med mandler.

pistacienødder, hasselnødder og hvid og mørk chokolade

Velbekomme!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LAKSESIDE med citron og ingefær