SPISNORDISK fordi du kan

RODFRUGTMOS

RODFRUGTMOS

Så kom der farve på! Hvem sagde grøntsager og sund mad er kedeligt? Mos er ofte noget der bliver forbundet med kartofler (og en masse smør), men rodfrugtmos smager bare meget bedre og med rødbeder kommer der sørme da knald på. Om du laver kød, fisk, fjerkræ eller den skønneste gryderet til – så er rodfrugtmos en nem, sund og sikker vinder. Absolut lige så skøn som rösti i fad.

Hvis du synes at have set denne opskrift på bloggen før, så er du ikke helt gal i byen, men da bloggen blev flyttet røg den ikke med over – så vi tager den da bare igen.

Og lige et par aktuelle remindere. For det første så er COPENHAGEN DINING WEEK i fuld gang og jeg er vild med det. Ind til videre har jeg været på Restaurationen og Krogs Fiskerestaurant og nøj hvor var det lækkert. Og hvis du er til Nordisk Mad så skulle du tjekke Spisnordisk ud. Her har du nemlig mulighed for at få en masse inspiration til skønne nordiske retter lige i din mailboks og oven i hatten mulighed for at vinde en rejse for 2 til Island :)

RODFRUGTMOS

RODFRUGTMOS

Rodfrugtmos

4-6 personer

Ca. 1-1,5 kg. rodfrugter
… Fx. rødbeder, pastinakker, gulerødder, knoldselleri osv.
Skyr eller yoghurt
Salt og peber
Evt. lidt smør (jeg synes ikke det er nødvendigt)

Ordn rodfrugterne og skær dem i grove tern
Kog i ca. 20-30 min
Mos med en stavblender (jeg kan godt lide at den er lidt grov)
Tilsæt salt, peber og skyr efter behov

Nyd til aftensmaden og spis resten kold dagen derpå.

Velbekomme!

Skærmbillede-2013-12-22-kl.-02.26.39

Følg bloggen på Bloglovin' og Facebook

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPISNORDISK fordi du kan