FORÅRSRULLER med laks og spinat

Skønne GROVBOLLER med ølandshvede

Skønne grovboller med ølandshvede

Så er ferien startet, og kan den startes bedre end med en skøn opskrift på sprøde og luftige grovboller? Nej vel. Grundopskriften er den helt samme som jeg brugte til at lave brødstænger, altså med inspiration fra Skærtoftmølle.

Guf dem morgen med jordbærsyltetøj og til middag og aften med kyllingesalat og lykken er gjort. Der er ikke andet at sige end bag, bag, bag. Og selvfølgelig god ferie og nyd dem til jer som kan.

Skønne grovboller med ølandshvede

Skønne grovboller med ølandshvede

Skønne grovboller med ølandshvede

150 g fuldkornshvedemel
350 g ølandshvedemel (kan erstattes af hvedemel og speltmel)
ca. 350 g. lunken vand
15 g gær
15 g salt
Topping: havregryn, solsikkefrø, sesamfrø, græskarkerner osv.

  1. Gæren smuldres fint i melet, salt og vand tilsættes, og dejen blandes og æltes til den er blank og smidig.
  2. … Hvis du synes at den virker klistret i starten, skal du IKKE tilsætte mere mel – vær blot tålmodig og ælt dejen godt, så skal den nok blive rigtig fin
  3. Læg dejen til hævning i skålen et lunt sted tildækket med film eller viskestykke.
  4. Lad dejen hæve i ca. 1 time
  1. Skrab dejen ud på et meldrysset bord eller en silikoneplade
  2. Form dejen til en tyk pølse, del den i 10-12 stykker og form bollerne
  3. Hæl lidt af dit ønskede topping på en tallerken og lidt kold vand i en skål
  4. Dyp først toppen af bollen i vand og derefter i topping
  5. Læg bollerne på en bageplade med toppingen opad og tryk det ned i bollerne
  6. Læg et viskestykke over lad dem efterhæve i 15-30 min.
  1. Stil en bageplade i bunden af ovnen og forvarm ovnen til 240 grader
  2. Stil bollerne ind midt i ovnen og hæld et glas vand i den nederste bageplade (dette danner en sprød skorpe)
  3. Bag bollerne i ca. 18 min.

Skønne grovboller med ølandshvede

 Velbekomme!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORÅRSRULLER med laks og spinat