KOKOSTOPPE med chokolade

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder4 dage i ROM og nu en by klogere og en masse skøn mad (og et par ekstra kilo på sidebenene) rigere. Og hvad har jeg så lært om Rom:

  1. De kører ubeskrivelig hjernedødt (så reflekserne er blevet sat på prøve)
  2. Hvis man kommer sidst i november skal man både have shorts, t-shirt, vinterjakke og paraply med.
  3. Man skal ALDRIG lade sig narre af de store restauranter på hovedgaderne og de engagerede tjenere på gaden, for der findes en masse guldklumper rundt omkring i sidegaderne
  4. De har de hyggeligste markeder
  5. Trastevere er den absolut hyggeligste bydel

Og hvis vi starter ved punkt 4: markederne. Min mor og jeg faldt over to, og de er bestemt værd at anbefale, hvis man er til ægte landlig og autentisk italiensk markedsstemning.

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder

Campo dei Fiori

Grøntsager, frugt, krydderier, fisk, kød, oste, blomster … you name it! Der er alt hvad hjertet begærer på en noget så hyggelig plads under åben himmel. Hvis man trækker sig væk fra markedspladsen, kan det bestemt anbefales at trisse rundt i siddegaderne, som boomer af det autentiske og gamle Rom. Om eftermiddagen bliver markedet efter sigende pakket væk, og der bliver gjort plads til restauranter og barer.

Bonusinfo: Pladsen blev for et par hundrede år siden brugt som offentlig henrettelsesplads og i dag skulle dette område vist også være præget af uro og masser af politi igennem nattetimerne.

Hvor: Campo dei Fiori

Hvornår: hver dag om formiddagen

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder

SPIS ROM // markeder

Mercato di Campagna Amica

Det er stedet hvor italienerne kigger utrolig mærkeligt når man render rundt med sit kamera og knipser løs af deres helt friske kød, frugter, grøntsager, blomster, vine og hvad bønnerne ellers kommer ind med lørdage og søndage. Alt virker autentisk og lokalt, og du kan være sikker på at du ikke hører meget andet end italiensk på dette marked. Da vi havde trisset rundt mellem en helstegt pattegris, skønne oste og det største udvalg af chilier, fandt vi en bod, som solgte pastasalater, kage og brød – her snuppede vi en omgang virkelig god frokost, som vi spiste i baggården sammen med de handlende italienere.

Hvis jeg boede i nærheden, er der ingen tvivl om hvor jeg ville bruge en god del af mine weekender.

Hvor: Via di san Teodoro 74

Hvornår: lørdag og søndag kl. 9-18

 SPIS ROM // markeder

Markederne var selvfølgelig ikke de eneste gode madoplevelser vi havde, der kommer mere til de Rom-glade.

Hyg jer!

2 kommentarer

  • Uhh, jeg smutter afsted til Rom på lørdag – også sammen med min mor :-) Så disse to markeder er da lige sat på listen, og så håber jeg på et par guldkorn til inden jeg tager afsted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Frandsen

      Ej, hvor hyggeligt! Du kan tro der kommer mere på og håber I får en rigtig god tur :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOKOSTOPPE med chokolade