MAZARINKAGE med CHOKOLADE og LIME

Sprøde BRØDSTÆNGER // Grissini stænger med pesto

Sprøde BRØDSTÆNGER // Grissini stænger med pestoSiden “Mad med sted” under Copenhagen Cooking har jeg ville lave disse grissinistænger eller brødstænger om man vil. Skærtoft Mølle var på dette event og bagte de lækreste og sprøde stænger. Heldigvis for mig fandt jeg opskriften på deres hjemmeside, som er fra bogen “Hjemmebagt”.

Og mums hvor blev de gode. Næsten lige så gode som Skærtoft Mølle’s – øvelse gør vel mester. Jeg lavede dem til græskarsuppe og det var super godt, me, udover supper, kan de også sagtens bruges til forretter, som velkomstsnack og til madpakken.

Sprøde BRØDSTÆNGER // Grissini stænger med pesto

Sprøde BRØDSTÆNGER // Grissini stænger med pesto

Sprøde BRØDSTÆNGER // Grissini stænger med pesto

Sprøde brødstænger // Grissini stænger med pesto

Inspiration: bagebogen “Hjemmebagt” (Skærtoft Mølle)

35-40 stk.

Dej:

150 g fuldkornshvedemel
350 g ølandshvedemel (kan erstattes af hvedemel og speltmel)
ca. 350 g. lunken vand
15 g gær
15 g salt

Fyld:

Pesto
Peberfrugtspesto (fra Svansø)
Evt. pynt: birkes, sesam, mel, parmesan

  1. Gæren smuldres fint i melet, salt og vand tilsættes, og dejen blandes og æltes til den er blank og smidig.
  2. … Hvis du synes at den virker klistret i starten, skal du IKKE tilsætte mere mel – vær blot tålmodig og ælt dejen godt, så skal den nok blive rigtig fin
  3. Læg dejen til hævning i skålen et lunt sted tildækket med film eller viskestykke.
  4. Lad dejen hæve i ca. 1 time
  1. Forvarm ovnen på 250 grader varmluft.
  2. Skrab dejen ud på et meldrysset bord eller en silikoneplade
  3. Del den i to, og fold og form forsigtigt hver klump til en kugle.
  4. Pres den let ud med fingerspidserne eller rul med en kagerulle til den danner et rektangel.
  5. Fordel derefter det valgte fyld på dejen.
  6. Fold 1/3 af dejen op mod midten.
  7. Fold den modsatte side ind over dejen, men her helt til den nederste kant.
  8. Tryk let med håndfladerne på den ”lukkede” dej, så fyldet trykkes fast inde i dejen.
  9. Skær dejen i 7-10 mm. tykke strimler, som snos og strækkes til ca. 30 cm. længde.
  10. Læg dem derefter på en bageplade med bagepapir eller en nonstick plade.
  11. Så snart pladen er fyldt med brødstænger, sættes den i den varme ovn. (stængerne skal ikke efterhæve – gør de det, bliver der for meget brød og for lidt knasende snacks over dem!)
  12. Bag dem i 12-15 min.
  13. … du skal ikke tage dem ud før de er sprøde, selvom de har fået en gylden farve

Velbekomme!

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAZARINKAGE med CHOKOLADE og LIME