RABARBERKOMPOT med vanilje

STIKKELSBÆRIS

stikkelsbæris

Stikkelsbæris er en undervurderet sommerdessert. Stikkelsbær er generelt bare ikke at finde i nok hjem om sommeren. Det er der nok en god grund til … de er pokkers være at finde. Min far faldt dog heldigvis over nogle i Torvehallerne og det skulle selvfølgelig udnyttes. Stikkelsbær er smadder lækre i kager, desserter og is. Jeg har tidligere også prøvet at lave en dessert med hvid chokolade og stikkelsbær, det var virkelig også lækkert.

Stikkelsbæris er en rigtig frisk en af slagsen og du må virkelig unde dig selv at prøve når du finder stikkelsbær næste gang.

stikkelsbæris

stikkelsbæris

Stikkelsbæris

300 g. stikkelsbær (frosne eller friske)
100 g. sukker
1 stang kanel
4 spsk. vand
1 økologisk citron (revet skal)
2 pastauriserede æggeblommer
115 g. sukker
Citronsaft fra ca. 1/2-1 citron
3 dl. sødmælk
3 dl. piskefløde

  1. Bring stikkelsbær, kanelstangen, reven citronskal og 100 gram sukker i kog under låg
  2. Lad det simre i cirka 10-15 min. (der skal stadig være bær i blandingen – det er en del af charmen)
  3. Tag kanelstangen op, og afkøl blandingen til stuetemperatur
  4. Kom æggeblommerne i en skål med 110 g. sukker og rør det skummende.
  5. Tilsæt saften fra 1/2-1 citron, afhængig af hvor syrlig du vil have isen, og rør igen.
  6. Tilsæt stikkelsbærmassen og rør rundt
  7. Tilsæt nu mælk og piskefløde og rør forsigtigt rundt, indtil det er fordelt.
  8. Hæld hele blandingen i en ismaskine og lad den køre indtil den er tilstrækkelig tyk og cremet
  9. Sæt isen i fryseren.
  10. … hvis du ikke har en ismaskine, skal du blot sætte den i fryseren og røre jævnligt til den har den rette konsistens

Velbekomme!

   

1 kommentar

  • Nøj, det er den bedste is jeg har lavet.
    Fik byttet sødmælk ud med letmælk, og havde lidt svært ved at få den til at fryse. But still the best ice cream. Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

RABARBERKOMPOT med vanilje